查看完整案例

收藏

下载
Ny Søndervang Plejecenter
År
2023-
Adresse
Klimaboulevarden, Frederiksberg Forsyning
Bygherre
Frederiksberg Kommune
Areal, m2
11.500 m2
Samarbejdspartnere
Hansson & Knudsen, EKJ Rådgivende Ingeniører
Kundens ønskeliste
Hjemmeligt byplejecenter
Synergi mellem beboere og personale
Landskab med formidling om klima
Integreret klimaskole
Ny Søndervang er et nyt aktivt mødested på Frederiksberg: et byplejecenter med en stærk puls. Her mødes generationer – fra de yngste, der kommer til klimaskolen, til beboerne i botilbudet og de ældre beboere. Dertil besøgende og personalet. Med så mange forskellige grupper og temperamenter har arkitekturen en vigtig rolle i at formidle og værne om mødet mellem borgerne og overgangen fra inde til ude, fra privat til halvoffentlig til offentlig.
Ny Søndervang Plejecenter og Botilbud er bragt sammen for at skulle ”ligge under samme tag”. Ved at placere hver institution i hver sin bygning med en samlende og adskillende...
Ny Søndervang er et nyt aktivt mødested på Frederiksberg: et byplejecenter med en stærk puls. Her mødes generationer – fra de yngste, der kommer til klimaskolen, til beboerne i botilbudet og de ældre beboere. Dertil besøgende og personalet. Med så mange forskellige grupper og temperamenter har arkitekturen en vigtig rolle i at formidle og værne om mødet mellem borgerne og overgangen fra inde til ude, fra privat til halvoffentlig til offentlig.
Ny Søndervang Plejecenter og Botilbud er bragt sammen for at skulle ”ligge under samme tag”. Ved at placere hver institution i hver sin bygning med en samlende og adskillende mellembygning sikrer vi sammenhæng med respektafstand.
Mellembygningen rummer foyer/hall hvor de to institutioner samles under samme tag. Det delte foyerrum er dobbelthøj med stor aktivitet i særligt morgentimerne når botilbuddets beboere skal ud i byen til diverse beskæftigelsestilbud.
I stueetagen på plejecenteret findes også husets 3. institution – Klimaskolen. Klimaskole er adskilt fra café og udstillingsrum af en glasfoldevæg, så klimaskole og café kan samles i et rum, hvor generationer mødes.
Udvendigt er hovedbygningen præget af en kolonnade langs både Forsyningsstrædet øst for og Klimaboulevarden mod vest, hvor plejecenter og klimaskole møder Frederiksberg. Kolonnaden formidler og beskytter overgangsrum fra den fuldt offentlige Klimaboulevard til plejecenterets fitness, yoga, kulturværksted og til klimaskolen. Kolonnaderne står med vinduespartier i lærk, og lukkede facadepartier og lofter iklædes lister i lærketræ. Det skaber en varm og velkommen atmosfære.
Ovenover står bygningens udadvendte facader udadtil i en rød teglsten med rød fuge, som et kendt motiv fra Frederiksberg. De horisontale markeringer fra bæltegesimsbånd i murværket ”taler sammen med” landskabets terrasser.
Inde i gårdhaven står facaderne muret i en lys gylden teglsten berappet til en lysegrå flade der trækker himmellyset ned i sansehaven og ind i boligerne. På denne lyse baggrund svæver akacietræernes lette kroner over sansehavens kulørte rigdom.
...
Ved ankomst til en boligetage i plejecenteret mødes man af aktiviteten omkring spiserum og køkken med et generøst og bredt syn ud i gårdhavens 2 akacietræer. Førstehåndsoplevelsen er aktivitet, samvær og duften af kaffe. De brede sydvendte altaner viser at udeophold og kontakten til naturen prioriteres.
Begrebet hjemlighed og sygdommen demens kan hænge sammen, om end de på mange måder er i konflikt med hinanden, idet demenspatienter kræver enkle rum og entydige signaler: Værdier der ikke rimer på hjemmets mange og komplekse lag. Deri består vores designmæssige udfordring.
Værdien af hjemlighed i det byggede er uvurderlig i denne sammenhæng, og når det lykkes vil det give værdi tilbage til mange kredsløb i Ny Søndervang. Trivsel og tryghed hos beboerne og deres besøgende mindsker belastningen på personalet og bliver en positiv spiral.
Hjemlighed er ro og tryghed. Hjemlighed er karakterfuldhed. Hjemlighed er en overskuelig verden, der kan udvides efter temperament. Hjemlighed er gode opholdsmuligheder i det fri… også når det regner. Hjemlighed er mindre haverum i det store landskab. Hjemlighed er gårdhavens ro og intense sanselighed.
Hjemlighed ligger i materialet og detaljen. Hjemlighed er et egetræsgulv, der med sin dybe gyldne farve skaber en varm atmosfære. Det er kolonnadens polstring af lærk. Det er lyden af slotsgrus, der knaser under skosålen. Ny Søndervang er bygget på begrebet hjemlighed.
Landskabet i, omkring og på Ny Søndervang overbeviser ved første møde besøgende og brugere om, at Ny Søndervang baserer sin identiet på klima, energi, bæredygtighed, biodiversitet, mikroklima, social mangfoldighed og oplevet legende kvalitet.
Flertallet af besøgende vil ankomme via Campusstrøget, der vil undergå en forandring fra nøgent trafikkorridor til levende grøn bygade: Kørebanen indsnævres og flankeres af udsparinger i fortovet til regnvandsbede og værksteds- og opholdsdæk i en egeplank, som det kendes foran skuespilhuset. Strøget overdækkes af akaciernes kroner.
I knudepunktet hvor Campus Strøget, Klimaboulevarden og cykelbroen til arealerne syd for banen mødes i en rundkørsel, mødes man af en...
Landskabet i, omkring og på Ny Søndervang overbeviser ved første møde besøgende og brugere om, at Ny Søndervang baserer sin identiet på klima, energi, bæredygtighed, biodiversitet, mikroklima, social mangfoldighed og oplevet legende kvalitet.
Flertallet af besøgende vil ankomme via Campusstrøget, der vil undergå en forandring fra nøgent trafikkorridor til levende grøn bygade: Kørebanen indsnævres og flankeres af udsparinger i fortovet til regnvandsbede og værksteds- og opholdsdæk i en egeplank, som det kendes foran skuespilhuset. Strøget overdækkes af akaciernes kroner.
I knudepunktet hvor Campus Strøget, Klimaboulevarden og cykelbroen til arealerne syd for banen mødes i en rundkørsel, mødes man af en rund vandkunst analog med de 4 bassiner som Entasis har projekteret til Thomas B Thriges gade: En stedlig markør og et udtalt urbant element.
Klimaboulevarden udspringer fra rundkørslen. Centralt findes en bred sti befæstet med kostet beton som promenaden ved CBS. Stien er flankeret af store frodige regnvandsbede og af bygningens kolonnade, hvis lærketræslister på facade og loft skaber en varm og venlig atmosfære. Efter kolonnadens 45 meter åbner stisystemet sig i en lille uformel plads i slotsgrus. Midt på pladsen findes et trinbræt/mødested med bænk, borde og stole til snak, kaffe og avislæsning. Her mødes generationer. Beboere og klimaskolens børn. Trinbrættet får sol fra kl. 13 og hele eftermiddagen. Det er flankeret af et lille plansænket amfi som Klimaskolen kan bruge som samlings- og undervisningspunkt, med mindre et sjældent skybrud har fyldt bassinet. Herfra er der direkte adgang til klima- og skolehavens terrasserede landskab fyldt af pædagogiske eksperimenter og naturlig skønhed.
Gårdhaven i midten af hovedbygningen har karakter af en lys og intim indre slotsgård. Gården er reelt en have med sansemættede bede og stier i slotsgrus flankeret af kolonnader til udeophold de dage hvor regnen siler stile ned i det mikroklimatisk optimale gårdrum.
...
客服
消息
收藏
下载
最近











